som karseklippet kvinde gør det mig ondt hver gang folk spørger mig om et billede hvor jeg havde hår (hvilket var pænt, men jeg følte mig utilpas) og de siger “jeg kan ikke forstå hvorfor du klippede det af, du var så smuk”. Jeg bliver stadig, efter 2 ½ år, en smule såret, fordi - synes du ikke jeg er smuk nu? Er jeg ikke “pæn” nok fordi jeg ikke har hår? Er det fordi jeg er kvinde? Tror du jeg er syg?

for kontekst, så ber jeg ikke om folks mening - de giver mig den bare. Jeg ved at jeg har ændret mig, men til sammenligning, så bliver jeg stadig spurgt om ID når jeg skal købe snus. Så så meget kan der heller ikke være sket.

jeg klippede det af fordi det gjorde mig usikker. Jeg har aldrig fået så mange komplimenter for mit ansigt og mit hår, som jeg gør nu. Jeg har aldrig følt mig mere mig selv, end jeg gør nu. Selv min kæreste siger jævnligt, at han “godt gad at se mig med langt hår”.

hvad fanden skal det betyde?

på mit 11. år i restaurationsbranchen som “fritidsarbejde” bliver jeg stadig chokeret over hvor modbydelige folk kan være mod stærkt underbetalte og overarbejdede servicefolk